Handing 6

Invester grønt

Man kan gøre en større forskel for den grønne omstilling via sine investeringer, end ved at omlægge sine personlige mad- og rejsevaner.

+364 Danskere

Har allerede taget handling

Det viser sig, at man kan gøre en langt større forskel for den grønne omstilling via sine investeringer, end ved eksempelvis at omlægge sine personlige mad- og rejsevaner. Her kommer fire råd til, hvordan du bærer dig ad med at investere grønt.

Hurtige tips

    • Investering via pensionsopsparing
    • Investering via privat opsparing
    • Sådan vurderer du bæredygtigheden af investeringen
    • Bliv klogere på bæredygtigt investering og del dine erfaringer med andre

Den mest virkningsfulde investering du kan lave hvis du vil fremme den grønne omstilling, er at give et støttebeløb til en grøn organisation, som eksempelvis Klimabevægelsen. Men hvis du vil investere en del af dit økonomiske overskud for at få et afkast på investeringen, så kan du investere via din pensionsopsparing eller via en privat opsparing. Bemærk dog, at der altid er en risiko ved at investere, og at der normalt er en sammenhæng mellem afkast og risiko. Et højt afkast er normalt altid forbundet med høj risiko, og et lavt afkast følges normalt af en lavere risiko.

Investering via Pensionsopsparing

Hvis du har en pensionsopsparing, så vil der, afhængigt af dit pensionsselskab, være forskellige muligheder for at påvirke hvordan din opsparing er investeret. De fleste såkaldt kommercielle pensionsselskaber som eksempelvis PFA og Danica Pension tilbyder deres kunder at vælge en særligt bæredygtig opsparing. Hos andre pensionsselskaber som AkademikerPension, gives der ikke mulighed for individuelle tilvalg, men til gengæld kan du som medlem påvirke investeringsstrategien ved at efterspørge en mere bæredygtig profil på den årlige generalforsamling eller når der gennemføres spørgeundersøgelser hos medlemmerne. Hvis du vil vide mere om mulighederne for at investere grønt hos dit pensionsselskab, så bør du kontakte dem direkte. Du er også velkommen til at tage kontakt til AnsvarligFremtid for at høre om mulighederne hos dit pensionsselskab (2).

Investering via privat opsparing

Helt overordnet, så kan man som privatperson investere i aktier i enkeltvirksomheder - eksempelvis Ørsted eller Vestas. Da risikoen ved at investere i ét selskab er ret høj, så anbefaler de fleste rådgivere at man i stedet vælger såkaldte bæredygtige fonde via forskellige fondsudbydere som f.eks. Danske Bank, Nordea, Nordnet eller andre. De bæredygtige fonde består typisk af en blanding af aktier og/eller obligationer. Det lyder måske lidt kedeligt at investere i brede fonde, men det anses at være den kloge måde at gøre det på. Der er en grund til, at de professionelle investerer på denne måde.

Når du vælger en fond, så skal du kigge efter fondens bæredygtige egenskaber, hvilket du kan læse ud fra det faktablad eller prospekt der er tilknyttet den enkelte fond. Her kan du læse hvordan fonden arbejder med bæredygtighed, og om fonden bruger sit ejerskab til aktivt at skubbe på selskabets grønne udvikling. Du skal også forholde dig til, om du udelukkende vil investere i selskaber som i dag er 100% grønne, eller om du vil finansiere selskaber som er på vej til at blive grønne.

Sådan vurderer du bæredygtigheden af investeringen

Det er vigtigt at vide, at fordi der er forskellige holdninger til hvad bæredygtighed er, og fordi der altid er en vis risiko for greenwashing, så arbejder man i EU i øjeblikket på at lave klarere regler for, hvornår virksomheder kan kalde sig grønne. EU har via den såkaldte disclosure-forordning (Sustainable Finance Disclosure Regulation, SFDR) indført en fælles ”varedeklaration”, som gør det muligt at sammenligne investeringsprodukters bæredygtige aftryk. Disse regler stiller krav om, at alle fondsudbydere mærker deres investeringsprodukter efter én af følgende tre typer eller såkaldte artikler:

● ARTIKEL 9 (MØRKEGRØN, HØJESTE NIVEAU): Fonden arbejder efter konkrete bæredygtighedsmål.

Alle artikel 9-fonde har specifikke målsætninger for bæredygtighed, ud over målsætningen for afkast. Hvis en artikel 9-fond har nedbringelse af CO2-udledning som mål, skal fondens klimamål matche Paris-aftalen.

● ARTIKEL 8 (LYSEGRØN): Fonde hvor bæredygtighed indgår i investeringsbeslutningerne.

Virksomhederne i artikel 8-fonde vurderes ud fra bæredygtighedsrisici, men også ud fra, om de griber mulighederne i den grønne omstilling.

● ARTIKEL 6 (GRÅ): Fonde, som slet ikke eller kun i ringe grad integrerer bæredygtighed.

Artikel 6 fonde inkluderer alle fonde, der ikke kan kategoriseres som artikel 8 eller 9.

Den klare anbefaling er, at du kun kigger efter de mørkegrønne artikel 9-fonde, hvis du vil investere bæredygtigt. Der findes lige nu mindst 15-20 af dem på det danske marked plus en håndfuld, der udbydes af Triodos. Men selv artikel 9-fonde kan indeholde kontroversielle selskaber, så tjek altid, om fondens indhold matcher din egen bæredygtige investeringsprofil. Du skal altså være forberedt på at lave lidt fodarbejde. Tjek fondsudbyderens hjemmeside eller fondens faktaark. I Nordnets fondsvælger kan du søge på hhv. artikel 8 og 9 (resultatet er dog ikke fyldestgørende). Læs mere om de forskellige fondstyper på AnsvarligFremtids hjemmeside (3).

Bliv klogere på bæredygtige investeringer og del dine erfaringer med andre

Hvis du vil udveksle erfaringer med andre ligesindede som også laver bæredygtige investeringer, så meld dig ind i Facebook gruppen ”Bæredygtige investeringer for Alle” (4). Her kan du blive klogere på hvordan du kan investere mere grønt og bæredygtigt, og dele ud af dine egne erfaringer.

"Hvis madspild var et land, ville det være den tredje største udleder af drivhusgasser. Vi spilder hvert år 1,3 gigatons spiselig mad, som udleder 3,3 gigatons CO2. Det betyder, at 1 kg madspild svarer til 2,5 kg CO2."

Jeg har taget kontakt til min pensionskasse, fordi mine penge ikke skal være med til at holde liv i den fossile industri. Pensionskasserne forvalter så mange penge, at deres indflydelse er enorm. De skal flytte vores penge derhen hvor det rykker - vi bliver nødt til at presse dem og fortælle, at afkast ikke er de eneste, vi som kunder går op i.

Ida

Vidste du at ..?

At du kun bør kigge efter de mørkegrønne artikel 9-fonde, hvis du vil investere helt bæredygtigt.

Sådan kommer du igang

De 10 skridt

Min Klimaplan

Den grønne omstilling sker i kraft af handling. Vær med til at
skabe en bæredygtig fremtid.

De 10 Skridt

Del på Facebook
Del på Twitter
Del på LinkedIn
Del på mail

Navigation

Om Kampagnen
Videnskaben bag
Om Klimabevægelsen

Klimabevægelsen

Støttet af Climate Planet Foundation

Cookiepolitik

Persondatapolitik