Handing 9
Stem grønt
Det vigtigt, at du som borger forpligter politikerne på en ambitiøs klimapolitik.
+364 Danskere
Har allerede taget handling
Med lov skal land bygges. Politikerne i Danmark har det største ansvar at tage, hvis vi skal nå i mål med den grønne omstilling. Derfor er det vigtigt, at du som borger forpligter politikerne på en ambitiøs klimapolitik. Her kommer 3 råd til hvordan du stemmer grønt.
Hurtige tips
- Stem grønt
- Hold fast i budskabet
- Engagér dig i den grønne politik
Stem grønt
Det første (og bedste) sted at starte, er at stemme grønt. Ligemeget om det drejer sig om det kommende folketingsvalg - eller sågar et kommunalvalg - er det vigtigt at du går i stemmeboksen med klimaforandringerne i baghovedet. Ændringer på lovmæssigt niveau, er den direkte vej til at sikre en effektiv, grøn omstilling af vores samfund.
Før du skynder dig ned i stemmeboksen, bør du altid undersøge hvilke partier og kandidater, der har de mest ambitiøse planer for den grønne omstilling. Det er dog ikke altid let at gennemskue, hvilke partier og kandidater der rent faktisk vil holde deres løfter omkring klimapolitikken. Klimabevægelsen og andre organisationer kan derfor hjælpe dig med finde kandidater, som går ind for ægte grøn omstilling.
Hold fast i budskabet
Efter at have sat dit kryds i klimaets navn, er sagerne dog ikke ude af dine hænder endnu. Løfterne omkring de ambitiøse klimaplaner, kan for nogle politikere nemlig godt gå hen og forvandles til tomme ord. Her er det vigtigt, at vi bliver ved med at minde politikerne om klimakrisens alvor.
Så oprethold endelig budskabet, ved at gå i dialog. Skriv et læserbrev til din politiker, eller en avis efter eget valg. Du kan også altid ty til de sociale medier, og formulere et konstruktivt indlæg, omkring dine forventninger til politikernes klimaplaner. Igen følger både Klimabevægelsen og enkelte journalister typisk med i, hvordan det egentlig er gået med de mange valgløfter. Så spred dit budskab omkring klimakrisen, og invitér andre til at gøre det samme: Oplysning er vejen til handling!
Engagér dig i den grønne politik
Sidst - men ikke mindst - er en mere direkte vej til forandring i det politiske landskab, naturligvis selv at engagere sig i politikken. Hvis din hverdag kan rumme det, så meld dig endelig ind i et politisk parti, eller en anden indflydelsesrig interesseorganisation. Det er især vigtigt hvis du føler, at der ikke er et parti der passer helt til dig. Her kan du være med til at ændre det politiske program på klimafronten. I sidste ende, kan din indsats bidrage til at skabe grønne forandringer på et højere plan.
"Hvis madspild var et land, ville det være den tredje største udleder af drivhusgasser. Vi spilder hvert år 1,3 gigatons spiselig mad, som udleder 3,3 gigatons CO2. Det betyder, at 1 kg madspild svarer til 2,5 kg CO2."
Jeg har tilføjet dette til min klimaplan fordi, at jeg synes man får størst impact ved at bede hele det politiske system om handling.
Caroline
Vidste du at ..?
Ændringer på et strukturelt eller lovmæssigt niveau, skaber som tommelfingerregel større forandringer end individers personlige initiativer.
Sådan kommer du igang
De 10 skridt